Vores ferie er til dig som ønsker ægte rejser
Restauranterne
Lokalområdet byder på ægte bulgarske restauranter til lave priser - og 2 km derfra lækre fiskerestauranter. Eksempelvis den kendte shopska salat til 10 kr. eller kavarma kebab til 35 kr. – en sammenkogt ret med lam eller svinekød. En stor øl til at slukke tørsten i varmen med koster 8 kr. og en kop espresso 3 kr.
De friske grøntsager
Grøntsagerne er de friskeste man kan finde, ofte er tomaterne plukket samme dag. Alle grøntsager er normalt økologiske, idet kemikalier er dyre i Bulgarien, men økologibegrebet anvendes ikke. Bulgarene fordriver tiden med at dyrke grøntsager – hvilket alle gør. En bulgarer har normalt 100 tomatplanter.
Hjemmebrændt snaps
En anden aktivitet er at brænde "Rakia" - en snaps. Fremstilling af rakia er nærmest en nationalsport for mænd. Megen tid går med at brænde rakia, tale om sin rakia og først og fremmest byde gæster på din egen rakia og nyde den sammen med en helt frisk salat - som konen i huset pr automatik fremtryller i et rutineret lynhurtigt tempo. I Bulgarien kan man ikke drikke spiritus uden noget spiseligt at nippe til. Rakia er ofte 40-45%, men vi har smagt 55% rakia - en stærk drik. Altidbulgarien.dk fremstiller selv sin Rakia – er du heldig, kan du maske se processen. Vi har fremstillet rakia af blommer (slivovich), abrikoser, æbler, pærer og selv figner samt af vindruer. Den mest populære er produceret af vindruer. Det giver mindst metyl - det som giver dig hovedpine. Ja rakia er en hel videnskab - og du kender ikke Bulgarien uden at have prøvet en kold rakia med en salat. En bulgarsk mand fremstiller 40-50 liter årligt, nogle dog 200 liter.
Hjemmefremstillet vin
Fremstilling af vin er ligeledes en stor aktivitet – som mænd fordriver tiden med efter sommeren. Man fremstiller gerne 200-300 liter årligt - mindst. Vinen har en frugtagtig smag – og er mild på omkring 9% alkohol. Den nydes afkølet og er ganske god – smagen er dog markant anderledes end traditionel rød- eller hvidvin. Altidbulgarien.dk fremstiller sin egen vin
Bilerne
Bilparken er et mystisk syn - en blandet landhandel - og er et spejl af dette forunderlige og fascinerende land. Den dårligste bil er en æselkære eller en hestevogn, som sigøjerne har overalt på landet - den bedste er en fabriksny Mercedes Benz AMG. En meget stor del er 25 ar gamle benzindrevne Ladaer, hvoraf en stor del er udstyret med et gasanlæg, som er meget populært. Gas koster nemlig kun lidt over halvdelen af benzinen. Et andet stort bilmærke er Mercedes Benz - eller Mercedes, som den kaldes. De findes fra 30 ar gamle og til de nye. Hellere en ældgammel nedslidt Benz - rusten overalt og med huller i sæderne end en mere ordentlig nyere bil. Bulgarsk prioritering. Audi er ogsa populært - ligesom VW. Generelt gælder det om at vise, at man har penge og kan kobe en stor bil - i modsætning til i Danmark, hvor man ofte går stille med dørene for at vise, man har stil. Andre luksusmærker bortset fra BMW og Audi findes ikke - sa stilen er meget ensidig. Dieselbiler er usædvanligt udbredt, fordi de er langt mere økonomiske - og vægtafgiften er ikke højere end på benzinbiler. Endnu et mysterium er, at bilerne ofte ikke er kaskoforsikrede, på trods af at for de fleste vil det være en økonomisk ruin at få stjålet bilen, hvilket ofte sker. Mange har simpelthen ikke råd til at kaskoforsikre bilerne.
Reparationer
Andre hyppige gøremal er småreparationer som foretages på sommerhuset, bilen, kaffemaskinen eller andet. Skal du bruge en stige, svejser man bare en sammen fra et par jernstænger. En ferieoplevelse de store rejsebureauerne ikke kan tilbyde. En ny seng bestiller man hos en "sengemager" – og du får din seng i nøjagtig de mål du ønsker. Bulgarer er eminent dygtige til at fremstille alt med hænderne. Møbler der fremstilles efter mål til dit hjem, er almindeligvis ikke dyrere end at købe standardmøbler. Mange af disse ting har du muligheden for at opleve i det lokale miljø.
Tilbage til forsiden