Hoteller    Kontakt     Ejendomme

Telefon:
38 33 55 26 - 00 359 889 889 866

Send mail

Rejsegarantifonden: Reg 1809

Ejendomme

Projekt Balchik i Bulgarien

Balchik er en af Bulgariens skønneste kystbyer. Byen har sit eget miljø omkring havnepromenaden, hvor byens smukke donnaer og unge skønheder er på slentreture og nyder en kop kaffe ved de mange tjekkede cafeer og restauranter, der ligger ud over vandkanten. Byen tiltrækker magnater fra Varna og Sofia, der ofte parkerer deres mange Lamborghini og Aston Martin biler nede på havnepromenaden foran prestige hotellet Mistral og prestigebyggeriet Marina City, hvor man kan nyde synet af de smukke palmer. De flotte kalkstensbjerge der omkranser byen, understreger sammen med slottet og den botaniske have byens unikke skønhed. Balchik er forskånet for masseturisme og er netop blevet kåret af EU, som en af Europas smukkeste byer. 6 kilometer nord for byen anlægges der 3 formidable golfbaner designet af ikonerne Gary Player og Ian Woosmann. Den ene golfbane ligger ud til vandet. Byggemulighederne er begrænsede i byen, da alle byggegrunde er anvendt, og de smukke kalkstensbjerge forhindrer, at der kan udstykkes flere grunde. Derfor vil byen bevare sin unikke karakter og ikke blive ramt af masseturisme. Balchik har 3 sandstrande, og der er udendørs natklubber på havnefronten. Restauranterne ligger side om side og byder på velsmagende delikatesser som hummer og fois gras samt traditionelle retter i alle afskygninger. Du kan nyde dette luksusliv og en kold fadøl til bare 7 kroner ved havnepromaden eller på stranden. 

30 km nord for Balchik kan du opleve en af Europas smukkeste naturfænomener, Kap Kaliakra. Sagnet siger, at 9 jomfruer sprang i døden fra de 100 meter høje klipper der falder lodret ned i vandet for at undgå tilfangetagelse af osmanerne.

Vores byggeri ligger i denne smukke oase i 80 meters højde og med en smuk udsigt til Sortehavet og udsigt til det maleriske landskab med kalkstensbjergene. Den sydvendte grund ligger langs havet og giver et flot lysbillede og masser af sol dagen lang på altanerne og terrasserne. Området er begunstiget af, at der ikke må bebygges højt byggeri.

Vi har 5 smukke, velindrettede boliger til salg i det nyopførte luksuskompleks, hvor vi har tænkt på alt. Du kan stadig vælge 2-værelses- 3-værelses- og en penthouselejlighed med en 15 m2 tagterrasse med 360 graders udsyn. Boligerne er udstyret med alt i luksus og er helårsisoleret. Det avancerede klima- og varmeanlæg, der er lydløst og sparer 30% energi, er af mærket Daikin, som er Rolls Roycen indenfor klimaanlæg. Anlægget, et såkaldt split-system, har ikke kompressorer foran bygningen, så bygningens smukke arkitektur ikke forstyrres af uskønne larmende kompressorer overalt, som kendetegner alle andre byggerier i Bulgarien, hvor der tilbydes aircondition. Alle rum har energivenligt varme i gulvet og gulvene er lydisoleret og varmeisoleret for at sikre din komfort. Til hver bolig hører der et gratis kælderrum til, hvor der kan anbringes cykler m.v.. Der er fælles vaskekælder, således af man ikke skal generes af en vaskemaskine i hjemmet. Alle stuer er sydvendte, hvilket sammen med de over tre meter brede panoramaruder giver et bjergtagende syn ud over Sortehavet og bjergene, som du kan nyde i din stue. For at sikre din komfort, har vi installeret energiruder, hvilket sikrer en kølig temperatur om sommeren og holder på varmen om vinteren. Soveværelserne er nordvendte, så din nattesøvn ikke forstyrres af sommerens varme. Altanerne er 1,8 meter dybe og brede i hele stuens længde. De 5m2 veldimensionerede badeværelser er udstyret i med det bedste sanitet, brusekabine og et elegant skab. Klinkegulvet i lejlighederne er i rustik stil, der matcher bygningens spanskinspirerede arkitektur. Der er monteret halogenlamper i badeværelsets loft. Køknerne er udstyret med et energivenligt keramiskkomfur et stort køle/fryseskab og emhætte. Lejlighederne er forberedt til Internet og TV. Foran indgangen er der porttelefoner til alle boliger. Alt dette luksus, der ikke tilbydes andre steder i Bulgarien, er med i prisen på boligerne.

Fællesarealerne omfatter en swimmingpool og et område til solbadning samt en stor bar med tilhørende toilet. Der er parkeringspladser til byggeriet. Bygningen er omkranset af en elegant mur med et smedejernsgitter, således at udefrakommende ikke kan trænge ind. 

Seks km fra lejlighederne ligger den flotte fire km lange strand og feriekompleks Albena, der tiltrækker bulgarer i weekenden og turister hele sommeren. Albena tilbyder bl.a. minigolf, tennis, ridesport, go-cart løb, bowling, paragliding, vandski samt barer, restauranter, natklubber en masse. Nyd en aften i venners lag med dans på den udendørs natklub Gorski Zar, hvor der hver aften summer af atmosfære og leben. 30 km fra Lejlighederne ligger Sortehavets trækplaster, Varna. Varna er Bulgariens hurtigst voksende by og har omkring 370.000 indbyggere. Om sommeren er der op mod 1 mio. mennesker i byen. 5 km udenfor byen ligger lufthavnen, hvor der året rundt går fly til Kastrup hver dag og i sommerhalvåret går fly fra Aalborg og Billund til Billund. Flypriserne koster fra kr. 1.700 til kr. 3.100.

I Stueetagen sælges der en 3 værelses lejlighed på 101 m2 og ca. 80 m2 terrasse og en 2-Værelseslejlighed, begge med ugenert udsigt til havet og de smukke bjerge. Alle lejligheder i stueetagen er børnevenlige med store dybe terrasser, der giver plads til børns leg i sikkerhed i stueniveau. Der sælges ligeledes en 2-værelses lejlighed med bjergudsigt og lidt havudsigt. På første sal sælges en 3-værelses lejlighed på 92 m2. Lejlighederne sælges i prisniveauet kr. 475.000 til kr. 900.000 Penthouselejligheden med den formidable udsigt er på brutto 160 m2 og består af 3 værelser og 4 altaner med tagterrasse. Denne unikke bolig er bygget i tre forskudte niveauer, perfekt til en ægte liebhaver. Prisen er 1,60 mio. kr. Alle grunde foran er bebyggede og den foranliggende grund ligger 4 meter under denne, så den smukke udsigt vil altid blive bevaret. Alle lejligheder er fuldt møbleret.

Der bliver store ugenerte Balkoner, Aircondition i alle rum, pool, parkeringspladser og vaskekælder. Store vinduespartier mod havet fra stuen giver  Panoramaudsigt over havet. Grunden ligger langs havet og giver derfor optimal havudsigt.

 Købsproces

1) Vi indgår en købsaftale på dansk, hvor du forpligter dig til at blive en del af ejerforeningen.

2) Dernæst stiller du en dansk bankgaranti for købsbeløbet. Beløbet skal frigives, når du modtager et skøde på boligen.

3) Skødet kan overdrages til dig i Bulgarien umiddelbart derefter. Det foregår på Notarens kontor i Balchik. Notarius Publicus er statens mand, der sikrer at handlen foregår korrekt, som en advokat gør i Danmark. Det er ikke nødvendigt at tage til Bulgarien for dig, idet du på den Bulgarske Ambassade i Ordrup, kan give fuldmagt til en advokat i Balchik, der kan gennemføre handlen for dig. Såfremt du selv deltager hos Notaren, deltager en autoriseret oversætter, der oversætter til enten engelsk, tysk eller russisk. Skødet er på bulgarsk og kan let og hurtigt oversættes til engelsk for nogle få hundrede kroner af en autoriseret oversætter i Bulgarien, som vi har kontakt til. Skødet kan også oversættes i Danmark til dansk for omkring 1.000 kr. af en ikke autoriseret oversætter.

4) Når skødet er udstedt på Notarens kontor, frigives din bankgaranti til betaling. Du er derfor sikker på, at du aldrig kan betale for boligen, før du modtager skødet på denne.

Garanti. Der gives garanti på boligen indvendig og udvendig.

Grunden, som lejlighederne ligger på, kan ejes af beboerne i år 2012 efter bulgarsk lovgivning. Hos Notaren udstedes et dokument, hvoraf ejerskabet af jorden overgår i proportionelle andele til ejerne af lejlighederne i år 2012, så du som ejer har maksimal sikkerhed for din investering.

Forsikring koster typisk 1,5% af forsikringssummen og dækker brand, tyveri, vandskader m.v.

Et abonnement hos et vagtfirma koster 50 leva per måned, svarende til 200 kr. Vagterne kommer indenfor 3 minutter på din bopæl, når alarmen udløses af overvågningssystemet. De holder døgnet rundt indenfor 1 km af din bolig. Overvågningssystemet koster ca. 1.000 kr. at installere i din bolig.

Fællesudgifterne er kun 40 kr. per år per m2. Det koster kr. 20 per m2 at blive medlem af ejerforeningen.

Hvis du ønsker at sælge din bolig, er gevinsten skattefri efter bulgarsk lovgivning.

Udlejning af din bolig er mulig, typisk i skolernes sommerferie. Hør om mulighederne.

Finansiering. Vi henviser dig gerne til en dansk bank, der ønsker at finansiere dit køb af en af vores lejligheder på konkurrencedygtige vilkår.

Projektet er 100% dansk ejet.